lørdag, august 06, 2005

test

Fredag eftermiddag drog vi - i bedste test-panel-stil bevæbnet med papir og kuglepen - ned til først mazdaforhandleren og senere til toyotaforhandleren i Roskilde.

"And here are the results of the sjællandske jury:"

Kørsel:
Finn vænnede sig lynhurtigt til at køre i versoen - den føles vel på en eller anden måde mere hjemmevant. Samme oplevelse havde jeg mht til "fornemmelse", når vi kørte - den flyder bare jævnt afsted ! Jeg kørte ikke versoen, men forstiller mig ikke, at der er nogen som helst problemer i det. Mazdaen kørte jeg og det gik legede let. Jeg havde frygtet at den ville føles stor og klodset, men det gjorde den ikke. Som passager på bagsæderne syntes jeg måske den "slingrede" mere, end versoen gjorde. Finn siger, at det skyldes, at den er "hårdere" i undervognen; der er mere sportsvogn i mazdaen - siger han. Trods disse mindre forskelle, er der køremæssigt ikke nogen afgørende forskel på de to.

Bagsæder, 2. sæderække:
Da Finn prøvede mazdaens 2.sæderække sagde han, at nu kunne han bedre forstå at der ikke var plads til et ordentligt 3. sæde, for der var jo masser af (spild-)plads ud mod dørene. Og det er rigtigt - i versoen er pladsen udnyttet til 3 gode seperate sæder, men til gengæld føler man altså også, at man sidder op ad døren på de 2 yderste! Med 3 drenge i bilen vil de bestemt sætte pris på, at de hver især kan bestemme hældning på ryglæn og hvor langt frem sædet skal være. Men i forhold til mazdaen er sæderne smalle og de yderste meget tæt på dørene. I mazdaen får man 2 luksus-sæder , hvor udsynet frem er bedre, da sæderne er trukket mere ind mod midten ( man kigger mindre ind i nakkestøtterne, end man gør i versoen). Midtersæder synes jeg stadig er en pind at sidde på og denne gang var jeg generet af Emmas sele-spænde i den ene røvballe... Begge piger har åbenbart mindre røv end mig, for ingen af dem følte sig generet, faktisk syntes de begge, at midtersædet var helt ok. Emma var meget glad for det gode udsyn man havde, i og med at man sidder højt på midterpladsen. Midtersædet hænger sammen med det ene sæde, så disse 2 pladser skal altså "følges" mht indstilling. Ryglænene regulerede med en strop i versoen og med et håndtag i mazdaen. Enten fik vi ikke selen til at virke rigtigt, eller også kan den kun gå på skrå - og ikke tværs over maven? Fleksibiliteten i midtersædet var de begge glade for - ryglænet fungerer som behageligt armlæn, når det smækkes ned.
Pigerne var vilde med mazdaens kop-holderne (der altså her hedder cola-holdere) og picnicbordene (MacDonalds-bordene). De elskede at kunne lægge deres ryglæn ned (begge biler).
Jeg var på bagsædet af versoen (i den ene side) frygteligt generet af selen, der var alt for høj og tilsyneladende ikke kunne justeres. Fik nærmest halsen skåret over. Var derudover skuffet over, at vinduet sidder højt i forhold til mazdaen, så jeg følte jeg sad langt nede. Som Laura siger, så er drengene jo ikke så små som mig (nå Nå!) - og det er nok individuelt, om man ville være generet af dette.

Bagsæder, 3. sæderække:
Føltes i versoen muligvis bredere? Til gengæld sad man lavere end i mazda og Emma udviklede straks køresyge-symptomer! Man kan i højere grad have benene "ned" - man kan i versoen sagtens få mere benplads - men så skal der ikke sidde nogen på 2. sæderække! Bedste løsning er, at der ikke sidder nogen på det midterste sæde i 2. sæderække, så kan ryglænet lægges helt ned og man kan lægge benene op! Det giver også bedre udsyn frem. Vinduerne i siderne er meget små i versoen. Man har nok lidt mere en fornemmelse af, at man sidder i et bagagerum! I versoen, altså. Måske er det også lidt mere bøvlet at komme ind, men omvendt sidder man også godt, når først man har fået plantet sig. Skydedørene var også pigerne glade for, de var nemme at betjene, også for dem.

Bagagerum:
Vi havde ikke nogen fornemmelse af det, man kan bag efter se i brochuren, at mazdaen har mere bagagerum uanset hvormange sæder der er i brug. Er alle sæderne i brug er der 112 liter i mazdaen mod kun 63 liter i versoen. Bagagerums-dækkenet kæmpede vi med i mazdaen, det var selvfølgeligt løst - ellers kunne de bageste sæder ikke bruges, men der var ingen steder at anbringe det! I versoen var dette problem løst perfekt: der var et rum til det, når det ikke var i brug.

Diverse:
Prismæssigt får man en kraftigere motor for pengene i mazdaen, end i versoen. Springet til en diesel-bil er for mazdaen dog stort. (vi skal ikke have diesel).
Klap-sæderne-sammen funktionen fungerede fint i begge biler - i mazdaen var der en strop, i versoen var det et håndtag. Måske ville vi foretrække håndtaget, men det er ikke noget afgørende, og stropperne fungerede fint.

Beslutning:
Vi hælder mest til mazdaen. (læs: jeg er VILD med mazdaen, men Finn skal lige have lov at tænke lidt mere...) Afgørende her er komforten på de 2 bagsædepladser - emmas og lauras plads, når vi til daglig (og for det meste) kun er 4 i bilen. Disse pladser er efter både pigernes og min vurdering bedre i mazdaen. Det gør også indtryk på mig, at pigerne slet ikke var så kritiske overfor midtersædet...det vil jo typisk være dem, der skulle sidde dér, hvis det bliver nødvendig at bruge alle 7 sæder. Afgørende er også bagagerum-plads og mange andre detaljer - versoen har bare ikke lige dét, der skulle være det afgørende argument for os - og så er den stadig lige de 50.000 kr dyrere. Jeg var i virkelighede lidt skuffet over den - havde forestillet mig, at vi ville få virkelig svært ved at vælge den fra og sådan set nok kun ville gøre det af økonomiske grunde - men sådan har jeg det ikke nu, jeg er ikke i tvivl. Finn er jo stadig i sit hjerte "toyota-mand", men han synes også, at mazda nok har løst opgaven med 6 sæder en smule bedre end toyota har i versoen. Det 7. sæde i mazdaen er han dog ikke vild med. Han ville ha taget lidt plads fra de 2 yderste til det midterste - men måske nok ladet det midterste være lidt smallere, så de yderste ikke blev så smalle.

Mette - for jer må det simplethen komme an på en komfort-prøve med de midterste sæder! På ture med 3 drenge, hvor man ikke har alverdens bagage med, kunne jeg såmænd forestille mig, at en af drengene ville nyde at sidde bagest for sig selv? Men det er selvføgelig afgørende, om I kan have alle 3 drenge + bagage i bilen samtidig. Jeg synes ikke I skal afskrive mazdaen uden at prøve den. For pengene får I meget bil - som Finn siger!

Og nu skal vi så til at diskutere farve....!!! ;-)

På brugerpanelets vegne: Marianne

torsdag, august 04, 2005

Yaris! Yes!

Halløjsa, hvor det går! Vi er jo ikke til at styre....Fedt at du ville join'e os, Duddi!

1) Yaris styrer bare for vildt! Finn og jeg har jo en plan om at min bil skal financiere mazda'en (en mindre del, ok), mens hans toyota så på et tidspunkt skal erstattes af en yaris til moi! Jeg vil jo helst ha' en lille bil til suppl. af den store.
2) mazda'en er en høj bil - hvilke nemlig var en af grundene til at fravælge peugeut'en - det er den ikke!
Da vi prøvekørte den fik jeg mindelser om autocamperen i canada....
3) nej, skuffende nok kan man ikke finde noget på mazda.com, men du kan evt gå i www.bilbasen.dk og søge på: nye biler - mazda og bladre frem til mazda 5 1,8 touring.....
4) vi tror også at zafira'en er lækker - men den bliver igen de her 50.000 kr dyrere - og skulle vi endelig op i de priser, så tror jeg Finn er så meget toyota-fan, at han ville vælge versoen.

kh marianne

Mazda - toyota corolla verso?

Tak, Mette for henvisningen til Motor nr 1 / 2004. Vi læste straks artiklen og ja, peugeut'en får god bedømmelse, men vi synes nu alligevel ikke, at det skal være den. Til gengæld fik vi understreget, at vores ønske om fleksibilitet i forbindelse med udnyttelse eller ej af 3. sæderække, er noget vi skal lægge vægt på!

For os står valget her og nu mellem Mazda 5 eller Verso'en. Finn havde set versoen her i byen hos en forhandler - han havde nærmest julelys i øjnene (altså Finn, måske også forhandleren..) Finn siger at der er 3 gode sæder på midterrækken, der kan indstilles uafhængigt af hinanden - og at måden sæderne slås sammen på er smartere end i mazdaen. Han vil bestemt råde jer til at tænke alvorligt på den. Zafira'en kender vi jo af gode grunde ikke - men hvis vi var jer, ville vi sige som du gør: verso eller zafira!.

Vores økonomi tillader ikke - og vores behov nødvendiggør ikke - at vi stiller valget sådan op - vi har ikke råd til en ny zafira eller en ny verso. Finns opgave bliver at finde ud af hvor meget verso vi kan få, for ca det, vi skal give for en mazda - og det er omkring 50.000 kr billigere end verso/zafira-muligheden. og så skal vi prøvekøre dem begge på fredag. Dt bliver spændende. Pigerne er efterhånden pga vores snak derhjemme, også ret opsatte på at få ny bil, og tager vores "prøveturs-eftermiddag" på fredag ret alvorligt! Desværre tror de vist, at vi kommer hjem med en ny bil til weekenden - og sådan går det jo ikke. Men vi diskuterer farver...

mandag, august 01, 2005

mazda 5 igen igen

Vi prøvekørte mazdaen i fredags og - jamen den var sådan set helt fin, men det midterste sæde er IKKE godt!
Mette, hvis jeg var jer ville jeg kigger efter toyota corolla verso'en, den ser ud til at have 3 gode sæder i midten. Til gengæld ser det ikke ud til at man kan "gøre" så meget med det midterste, når man ikke skal bruge det. I Mazda'en kan man slå sædet væk og istedet få et rum med 2 kop-holdere og plads til gameboy, tusser, og (mindre) bamser....
Fordelen ved mazda'en er iøvrigt skydedøre (fedt!) og vist bedre plads til de bagerste sæder. Men vi ville jo gerne prøvekøre nogle af de andre for at kunne sammenligne.

- få dog undersøgt om ikke I også kan prøvekøre nogle modeller? Og så må vi jo lige snakke sammen igen

KH MARIANNE